Skatteminister Morten Østergaard er ude i et privat ærinde, når han vil gøre det mere attraktivt at være selvstændig.

Morten Østergaard siger – »Det skal være billigere at drive virksomhed i Danmark, og derfor er behovet for skattelettelser i erhvervslivet større end behovet for at lette skatten for folk i arbejde.«Han kalder det også for en misforståelse, at skattelettelser i bunden for folk i arbejde er løsningen, hvis man vil have flere af de cirka 800.000 danskere, der er på offentlig forsørgelse, i beskæftigelse.

»Det er min mening, at der her og nu er et akut behov for at se på, hvordan man kan sænke skatten for selvstændige erhvervsdrivende«, siger Morten Østergaard i Berlingske.

I det hele taget er hele koret af arbejdsgiver- og iværksætterforeninger sprunget ud af træværket og synger for lettelse af skatten i toppen af indkomstskalaen. (På bekostning af de laveste lønninger.)

De siger, at det øger produktiviteten.

Jvf. Danmarks Statistik er der i Danmark ca. 300.000 virksomheder. De danske virksomheder er kendetegnet ved mange små firmaer og kun få store firmaer, faktisk har 93 procent af de danske firmaer under ti ansatte.

Det er inden for industrien, at de rigtig store firmaer findes, selv om de udgør mindre end hver tiende af alle firmaer i Danmark.

Næsten halvdelen af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens knap 1/3 findes i hovedstadsområdet.

I gennemsnit er der omkring 10 job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af meget forskellig størrelse ligesom firmaerne.

Langt de fleste af arbejdsstederne er ret små: På to tredjedele af arbejdsstederne er der mindre end 5 job.
Der er rent faktisk kun omkring 8.500 arbejdssteder i Danmark med 50 eller flere job.

I dag arbejder næsten tre ud af fire i de tjenesteydende erhverv. Det er både private tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, videnservice og personlige tjenesteydelser og offentlige tjenesteydelser over for borgerne.

Alligevel arbejder godt 1,3 millioner fuldtidsansatte – eller 63 procent af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 100 eller flere fuldtidsansatte.

Den største koncentration af store virksomheder i den private sektor findes inden for finansiering og forsikring, hvor 81 procent er beskæftiget i de største firmaer.

På baggrund af disse fakta om dansk erhvervsstruktur er det vanskeligt at se hvordan en reduktion af topskatten skulle forbedre produktiviteten.

Ligesom at det også må være et åbent spørgsmål hvorledes de 19 procent af de private virksomheders arbejdspladser på den baggrund skulle blive mere produktive.

Faktisk er der langt større gevinst – for alle – hvis man hæver topskatten og sænker den del af skatten som returneres ud i forbrug – altså mellemskatten, og hæver uddannelsesniveaet.

Historisk set har vi i den vestlige verden øget produktiviteten i gennem de sidste 60 år på grund af den teknologiske udvikling. Produktiviteten stiger stadig globalt set – med færre og færre hænder

Skal Danmark fortsat have del i den vækst, skal der investeres i uddannelse.

Produktiviteten øges ikke ved at fede katten, men ved både at investere i arbejdsstyrkens ideer og kompetencer.

Share
Tagged with:  

Kan man forestille sig et marked uden kraft? Nej, vel?

Markedets kræfter rummes i de enkelte deltagere, som hver især bidrager med deres indsats. Nogen vil købe og andre vil sælge. Andre vil fremstille. Alle bidrager og alle bruger – og forbruger. Det er et styrende princip, at nyttevirkningen - alt det der gavner de enkelte – tilsammen – gavner helheden.

Men vender man blikket bagud, ser man at økonomien har fejlet mange gange - rigtigt mange gange – alle gode kræfter til trods. Er krisen da en “markedsfejl” og er det uundgåeligt at økonomien af og til vil gå helt galt? – eller er det beslutningstagerne, der har fejlet?

Skyldes det grådigheden? Er krisen resultatet af dårlig lovgivning, manglende indsigt og dårlige beslutninger?

Det styrende princip for nyttevirkningen: At alt det der gavner de enkelte – tilsammen – gavner helheden, giver desværre bare ikke altid et positivt resultat.

Men det gavner markedet, for det styrker deltagerne – alt hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere – og en nulstilling i ny og næ - en omfordeling af ressourcer – trækker et wildcard fra bunken, som bibringer markedet den nødvendige dynamik så mekanismerne ikke springer i rust.

Continue reading »

Share

I medierne har man efter finanskrisen især fokuseret på bankernes rådgivning og incitamentsstrukturer samt ledelsen og bestyrelsernes ansvar, hvilket også er relevant i kølvandet på de massive tab, der opstod som følge af det systemsvigt, der har udraderet en stor del af højkonjunkturens finansielle strukturer. Tab, som også kan relateres til den indtjeningslogik, der er styrende for branchen i perioden.

Men i denne fremstilling vil jeg snarere rette fokus mod den rolle vore beslutningstagere har haft i udviklingen af denne krise, da mange af de tiltag der er gjort enten har bragt os fra asken i ilden, eller har gjort dårlige tider værre.

Der udbredt politisk enighed om at “fejlen” skal findes i det regelsæt, som er vejledende for hvordan pengeinstitutter skal drives, og at man ellers skal indføre en skarpere kontrol med sektoren.

Den politiske dagsorden stiller altså skarpt på regulering, kontrol og ansvarspådragelse.

Diskussionen om moral går på om et pengeinstitut har haft bonusordninger baseret på profitopgørelser tilknyttet til udlånene. Da kreditrisici primært styres gennem porteføljediversifikation går spørgsmålet om “hazard” især på pengeinstitutter, der får solvensproblemer på grund af  utilstrækkelig spredning i engagementer.

Hvis vi kigger ind i det, det hele handler om, nemlig at drive en forretning, der skaber penge og overskud og forvandler betalingsmidlet til en strøm, har pengeinstitutterne rent faktisk indtjeningsvækst i perioden 2003 – 2007, til trods for den lave marginalrente i hele perioden. Jo, bankfolk ér dygtige mennesker, der kan deres metié.

Continue reading »

Share

Den amerikanske Centralbankchef Ben Bernanke er professor i den store depression, så han har gjort alt hvad han kan for at forhindre at pengemarkedet skrumper ind som i 1930′erne. At Bernanke så at sige trak fra hoften og nærmest plaffede væksthæmmerne ned - med dyngevis af penge (og mio. af km høje gældsbjerge) – har bare gjort byrden så meget tungere at løfte for amerikanerne, at kun hyperinflation kan bringe gælden ned i øjenhøjde igen.

Verdensøkonomien bevæger sig derfor – i den nuværende fase - fra at være en realøkonomisk krise, til at blive en regulær gældskrise (og snart følger hele det statsfinansielle menukort: Inflation, arbejdsløshed, statsbankerotter, valutakriser og handelskrig), og det er her ikke bare Grækenland vi taler om, men også de øvrige Sydeuropæiske lande samt senere på året også Storbritannien og USA, der bygger op til den helt store statsfinansielle krise.

Continue reading »

Share

Regeringen skal gribe i egen skuffe og skærpe knivene, for vi kan ikke leve af at hæve afgifterne på biler og tobak og møblere lidt rundt på skatten. Det er ikke bare piece of cake at skære samfundskagen, men det er tilladt at flotte sig lidt mere med flødeskummet …

Når regeringen spiller krisekortet står den generelt ikke superstærkt, og med en befolkning der ihærdigt søger at øge krisebufferen og mindske de snærende gældsbyrder, vil den stramme økonomiske politik ikke fremstå som den mest fristende medicin. Det er en vanskelig menu at afsætte, for retterne står i skarp modsætning til de forudgående valgperioder: Smalkost og spændte livremme, skatteskrue, opstrammede vilkår og reduceret velfærd …

Løkkepillen bliver svær at sluge …

Continue reading »

Share
Tagged with:  

Ministeriet Løkke II ønskes tillykke med de nye målsætninger for Danmark, dansk økonomi og politik, held og lykke med at vende skuden, og genoprette vindskibeligheden i dansk økonomi. Man kan vel benytte lejligheden til at udtrykke en from forhåbning om, at regeringen så ikke er ”græskkatolsk” …

Nye styrmænd kan i dag også hilses velkommen om bord – I kan godt allerede begynde at træne armbøjninger og englehop, for det kræver fasthed og råstyrke at holde rorpinden, nok mere end man er lige vant til i whiskybæltet, hvor de fleste af Jer kommer fra.

Man bemærker, at der nu sættes alle sejl ind på at vende det politiske fartøj, og kursen for regeringen af dette land sættes mod nye mål, ligesom meget af den tunge ballast af politiske sten er kastet over bord.

Man aner desuden, at den nye dagsorden stikker kursen af til at krydse op imod politiske stormvejr, økonomiske kriser og uden om farlige rev, der alle kan sænke regeringens planer om at holde grebet om rigets ror og dermed magten kapret – man fristes nærmest til at sige – imod alle odds…

Continue reading »

Share
Tagged with: