I Norge sidder verdens rigeste folk på “flæsket”, og har råd til at give 45 kr. for en pølse og 135 kr. for at køre ½ time med toget. Men i Østen kan du køre i taxi i både halve og hele dage og købe flere pølser på en pind, end du kan sætte til livs for de samme penge. Men globaliseringen er en vægt, og balancen er begyndt at tippe…

Den globale økonomi har medført at den økonomiske hastighed er blevet speedet op. I Adam Smith’s tid blev flodpramme trukket af søvnige dyr langs floden, og energien til produktionsapperatet frembragt af løbende eller kogt vand. I dag kan hele floden ligge og skvulpe i bare én af de supertankere, der hurtigt bringer energidrivmidlerne fra den ene ende af kloden til den anden.

I dag anser vi truslen om stagflation - i stil med den der ramte Japan i 1980′erne – for den største trussel mod Amerika og Europa’s økonomier. Man presser derfor i Amerika på, for at FED skal sætte anden runde af kvantitative lempelser i gang for at stoppe nedkølingen af de vestlige økonomier. FED har da også sat et storstilet opkøbsprogram i værk, der opsuger obligationer fra markedet, for likviditet.

På den anden side af kloden er forbrugerpriserne kraftigt stigende. Vækstøkonomierne har nu en inflationsrate på mere end 5 %. Indien tegner sig for prisstigninger på mere end 13 %. Kinas inflationsrate ligger mere moderat på ca. 3 %.

Continue reading »

Share

Skal man vælge fast eller flydende rente?

On 16. august 2010, in Makroøkonomi, Politik, Økonomisk politik, by Eyvind Lyberth Nielsen

Det er i dag en udbredt opfattelse, at det ikke betaler sig at have fast forrentede lån. Nyere historie i markedet viser da også at risikolysten på det seneste er blevet belønnet. Deraf slutter mange, at det altid lønner sig at have lån baseret på flydende renter. Denne misforståelse er sandsynligvis opstået fordi den gennemsnitlige lange rente længe været højere end de gennemsnitlige korte renter over tid.

Det er sjældent at det betaler sig at fryse renten når man umiddelbart kan drage en fordel deraf  - altså når de lange renter er lavere end de korte - ( da vi sandsynligvis vil være på vej ind i en lavkonjunktur) - det er også et forvarsel på at vi er på vej ind i en recession - og markedet vil her forvente rentefald, men undervurderer ofte hvor mange nedsættelser, der vil komme. Omvendt, undervurderes ofte hvor mange rentestigninger der vil komme de efterfølgende år, når konjunkturene vender. Markedet forventer stadig rentefald, men undervurderer ofte antallet af rentesænkninger. På samme måde undervurderer markedet ligeledes ofte antallet af renteforhøjelser.

Der findes tekniske analyser, der viser at renten vil forblive lav året ud. Eksperterne taler om økonomiens kapacitetsbegrænsninger - at centralbankernes ekspansive pengepolitik bare vil fortsætte og fortsætte - og at de styrende renter vil holde de lange renter forankret lavt rigtigt længe endnu. Men spørgsmålet om at binde renten bør under alle omstændigheder ikke kun være baseret på en snæver lønsomhedsbetragtning.

Nu skal man ikke underkende mavefornemmelsen. Men der skal ikke mange rentehop til at det i realiteten kan betale sig at binde renten nu. Beslutningen er nemlig ekvivalent med at vælge risikoforsikring til eller fra. Hvilke ricisi er det da relevant at tage i betragtning, når man tager stilling til om forsikringen er en nødvendig udskrivning?

Continue reading »

Share

Den amerikanske Centralbankchef Ben Bernanke er professor i den store depression, så han har gjort alt hvad han kan for at forhindre at pengemarkedet skrumper ind som i 1930′erne. At Bernanke så at sige trak fra hoften og nærmest plaffede væksthæmmerne ned - med dyngevis af penge (og mio. af km høje gældsbjerge) – har bare gjort byrden så meget tungere at løfte for amerikanerne, at kun hyperinflation kan bringe gælden ned i øjenhøjde igen.

Verdensøkonomien bevæger sig derfor – i den nuværende fase - fra at være en realøkonomisk krise, til at blive en regulær gældskrise (og snart følger hele det statsfinansielle menukort: Inflation, arbejdsløshed, statsbankerotter, valutakriser og handelskrig), og det er her ikke bare Grækenland vi taler om, men også de øvrige Sydeuropæiske lande samt senere på året også Storbritannien og USA, der bygger op til den helt store statsfinansielle krise.

Continue reading »

Share

Depressionen kommer pr. design fordi den institutionelle allokering af finansielle midler har trukket momentet ud af verdensøkonomien.

Finansinstitutter og investeringsbanker og den offentlige økonomi vil i samme moment komme til at opleve ganske betydelig vækst. Det følger pr. definition af den kautionspolitik som Bernanke , Geithner og Obama-administrationen har ført for at redde finansbranchens store drenge.

Det er den samme effekt som bankpakkerne vil have på den danske økonomi – forskellen er bare her at staten går ind med hybrid kernekapital på op til halvdelen af den ansvarlige kapital, og forstærker kundernes nød ved at forhindre de dårligt drevne banker i at forsvinde ud af markedet …

Continue reading »

Share
Tagged with:  

Det bliver mere og mere tydeligt at vi får hele krisemenuen på stribe, for verdens ledere har mistet kontrollen over økonomien.

I dag tales der meget om at ”sikre væksten”, og alle eksperter er enige om at det bare ruller derud af, når blot staterne slår bunden ud af statskasserne og sænker styrerenten til nær nul.

Vi er i fuld gang med at køre opkonjunkturens fejltagelser i fast winding replay – lave renter, flex lån og afdragsfrihed, boligboble og inden kort tid også det efterfølgende krak.

Langsomt, men sikkert kører vi økonomien i sænk.

Continue reading »

Share

Har OECD, FED, IMF, EU, ECB og Hans-Jørgen Whitta Jacobsen (Danmarks nye overvismand) misforstået alvoren i den økonomiske krise? I dag tales der om at ”sikre væksten”, og alle eksperter er enige om at det bare ruller derud af, når bare staterne slår bunden ud af statskasserne og sænker styrerenten til nær nul.

(Ja, 0) … Det er jo hul i hovedet.

Man kan nærmest karakterisere det som en art kollektivt vanvid!

Continue reading »

Share
Tagged with: