Efterårskrakket 2010

On 20. august 2010, in Makroøkonomi, Nationaløkonomi, Politik, Udland, Økonomisk politik, by Eyvind Lyberth Nielsen

Efteråret melder sin snarlige ankomst – også i økonomien - verdens aktiemarkeder slår for tiden ud i rødt. Kendetegnede for vendingen i økonomien er, at der er et stigende gab i forventningerne til hvilken retning økonomien udvikler sig, i mellem aktiemarkedet – der konstant jagter det næste boom – og kreditmarkedet – som har blikket stift rettet mod ikke at tabe penge.

Hvor aktiemarkederne har priset forventningerne til vækst og stigende indtjening ind i markedet, er kreditmarkedet i stigende grad i gang med en omstilling til et deflationsscenarie efter japansk model.

En divergens, der også burde være et vink med en vognstang om, at aktiemarkedet er på vej mod en alvorlig korrektion.

I den finansielle verden går barometerstanden fra Smukt mod Storm. Rusk og regn er her bare erstattet med områder, hvor de økonomiske vinde kan opnå orkanstyrke på grund af de interkontinentale lavtrykskræfter (fra deflation, risikoaversion og frygt), der hviler over verdensøkonomien. Altsammen, vil det svække væksten yderligere, og kan rive værdier, formuer – og ja, endog nationaløkonomier omkuld med sin ødelæggende kraft.

Continue reading »

Share

Paul Krugman - som er nobelprismodtager i økonomi – har på det seneste talt imod at vi Europa lægger loft over statsgælden og skærer det økonomiske grundlag til, så vi holder en kurs mod let inflation snarere end hyperinflation. Men nu kan det jo være at én af de mangfoldige ting som Krugman ved – og vi andre ikke er klar over - er, at amerikanerne måske slet ikke har tænkt sig at betale sin gæld tilbage (i den værdi som den er udstedt).

Alle, der interesserer sig for økonomi kan med blot anvendelse af en lille smule fantasi se, at den ekspansive pengepolitik forvandler dollarøkonomien til yen, og baner vejen for en langvarig stagflation. Selv Island vil have en hård valuta, hvis der ikke sættes en stopper for den ekstreme gældssætning i amerikansk økonomi…

Nu er det et faktum at de ekspansive pengepolitikker verdens centralbanker har ført, har betydet at likviditetsflowet har kunnet opretholdes i det finansielle system. Men den profylaktiske effekt af den valgte indsats er tvivlsom.

Likviditeten har hidtil kunnet opretholdes i det finansielle system - men fjernes droppet (med gratis penge), vil aktiviteterne ophøre fordi patienten vil gå i hurtigt chok - og hjernedøden vil indtræffe efter få minutter uden flydende penge.  At udskrive patienten til behandling i hjemmemarkedet ville i den medicinske verden være sidestillet med aktiv dødshjælp.

Continue reading »

Share

Syreeta Wright udgiver i 1974 et album på Motown med sangen “Spinning and spinning around” af Stewie Wonder: Oliekrisen er lige brudt ud og verden går ind i et orgie af offentlig gæld og fejlslagne økonomiske politikker, som efterfølges af en langvarig lavkonjunktur med tårnhøje renter, stor arbejdsløshed og en meget lav vækst – om nogen overhovedet. Herefter lagde man dengang Keynes i sin æske. 

Men man låste dengang ikke de keynesianistiske ideer ned samtidigt og smed nøglen væk. I dag florerer de ideer i bedste velgående på højeste plan, som om man intet har lært af historien, og hele den amerikanske Top of Economics synger med på omkvædet: “Spinning and spinning and spinning around”. 

Der er så meget her i verden man kan være bange for. I den økonomiske krise er der især 2 hovedproblemer man har valgt at være bange for: Det ene er krisen i vore hoveder. Den anden er krisen i betalingsmidlerne. 

Den faktiske trussel er imidlertid, at vi står på tærsklen til verdenshistoriens største krak når boblen brister i den Kinesiske økonomi.

Continue reading »

Share

De seneste 25 år har vi oplevet luftakrobatik på højeste plan med andre folks penge. Ben Bernanke er den anden Messias verdensøkonomien har oplevet i dette årtusinde, og han kan sin frelsermanual – både forfra og bagfra - og ved præcis, hvornår han skal gå på vandet eller svømme i jorden.

Vi befinder os i dag ved enden af de største økonomiske indgreb siden Anden Verdenskrig. Men selv om verdens beslutningstagere i dag – i omtågede vendinger – argumenterer for at fortsætte linedansen i himlen for penge, ligner det dog en kolossal systemisk fejl set fra gadeplan. Selvom at G-20 landene’s ledere famler i tågerne efter mere brændstof, hakker staternes fartøj allerede i tændingen. Fiaskoen er indlysende for de arbejdende befolkninger – hvor flere og flere må stille op i de ubeskæftigedes rækker, og priserne på de tungt omsættelige aktiver rasler ned, mens deflationen – stille men sikkert - indfinder sig i ethvert marked.

Paul Krugman – som i øvrigt er nobelprismodtager i økonomi – bedriver udover sit professorat også en blog på New York Financial Times, hvor han dog ikke anvender sin fulde viden og omfattende indsigt i økonomiske forhold og historie – desværre, fristes man næsten til at konstatere – men bruger sin position til at fremføre en lang række synspunkter i pressen, der blot styrker indtrykket af at USA’s økonomiske luftcirkus hengår i snarligt og katastrofalt stall.

Der ligger et kæmpepres fra USA på alverdens lande for at de skal øge pengemængden og ekstrastimulere økonomien (udover den negative realrente og den statslige overtagelse af gæld og risiko med de røde banker og junkbonds, der allerede er opkøbt). Men verden tror ikke længere på frelsen fra pengetrykpressen.

Continue reading »

Share