Det er ikke kun i klimaet at ekstremerne træder i forreste række. Den negative realrente viser at de økonomiske politikker er slået helt fejl – ikke bare her – men i stort set hele markedsøkonomien.

Udviklingen i den japanske økonomi har vist os at regelmæssige kvantitative lempelser i pengepolitikken – og en alt for lav rente – samt en ekspansiv finanspolitik langt fra er tilstrækkeligt, når forventningerne til økonomien svigter. For når deflationen indtræder i økonomien starter det et kapløb med tiden for at nedbringe gældsbyrden og øge opsparingen.

Alle omkring os, på nær Sverige og et par andre smålande blinker i dag rødt med stigende risiko for både deflation og recession.

Rapporter om både stagnation og decideret fald i forskellige dele af økonomien trænger sig da også i forgrunden - også fra geografiske regioner, der hidtil har nydt godt af verdensøkonomiens ubalancer. Der kommer flere og flere tegn på kommende nedskæringer.

Fra mange kanter – også herfra - er der opfordret til at få låst renteniveauet i lyset af forventning om et snarligt rentehop. Det  ser dog nærmest ud til perioden med ultralave renter kan komme til at trække i langdrag. Men lad dig ikke narre.

Den globale økonomi er et økonomisk korthus, og det kan vælte før du aner. Den aktuelt største trussel er den voksende risiko for deflation – ingen tvivl om det – hvis deflationen får lov at bide sig fast, vil boligmarkedet nemlig komme til at lide under de vigende priser rigtigt mange år frem.

Continue reading »

Share
Tagged with:  

Kvantitative pengepolitikker og ekspansiv finanspolitik har drevet konjunkturerne til flere krak siden 1987, og nu lurer kollisionen med virkeligheden ret forude.

Verdensøkonomien bevæger sig med raske fjed fra at være en realøkonomisk krise, til at blive en regulær gældskrise. Det statsfinansielle krisemenukort trænger sig ind på os: Inflation, arbejdsløshed, statsbankerotter, valutakriser og handelskrig. Det er en hård kost.

Overalt i verden sker der naturkatastrofer med ild, jord og vand, og Japan, som aldrig rigtigt har kunnet trække sig ud af fortidens deflation, er nu også ramt fra undergrunden. Usynlige kræfter har rykket landets position i sønder, og atomstråling kappes nu med en misrøgtet økonomi om at nedbryde verdens indtil da næststørste økonomiske magt.

Set i det lys er det trods alt milde vinde, der blæser i vort lille land, selvom det finansielle system også her falmer trindt om land allerede fra midt på sommeren. I Danmark er den finansielle sektor nemlig lige så smittet af default swap syndromet som alle andre steder.

Både gamle kæmper og små lokalbanker falder som espeløv, og statsselskabet Finansiel Stabilitet kan fortsat sætte den ene bank til livs efter den anden, og til trods for ikke mindre end tre bankpakker, råber branchen stadig på flere penge.

I Kina har man udviklet en helt ny form for vækstfremmer - urbanisering som primær drivkraft for vækst – på afstand ligner Kina et vækstmirakel. Opførelsen af hele 10 byer mere om året i dekader, har skabt et boom i Kina’s økonomi, som har frembragt imponerende to-cifrede vækstrater, men ser man nærmere til er byerne mennesketomme - og uden liv - som støvede oldtidspyramider. Som oltidens pyramider skabte beskæftigelse for hele folkeslag, tjener opførelsen af Kina’s spøgelsesbyer samme formål. Byggeriet driver BNP-væksten.

Den enorme mængde likviditet som centralstyret har pumpet ud, har skabt forudsætningerne for finansiel nedsmeltning af hidtil uset format.

I USA sidder barometeret fast på valutauro. Ikke mindst på grund af de uholdbare økonomiske ubalancer mellem overskud og underskud – de stadige problemer med at skabe det nødvendige politiske flertal for budgettet – stilles der i verden stadig større spørgsmålstegn ved amerikanernes evne til at få den løbske pengepolitik under kontrol.

I USA, er væksten under tonstungt pres og ikke i stand til at løfte økonomien ud af sit dødvande. Når boligmarkedet viser nye tegn på svaghed, samt flere lokale og statslige forvaltninger rykker tættere på en egentlig konkurs, samtidig med at det bliver stadig mere evident, at man ikke kan knække arbejdsløshedskurven – til trods for en kvantitativ pengepolitik af gigantiske proportioner, er der grund til alvorlig bekymring for den strukturelle holdbarhed af Amerika’s økonomi.

Continue reading »

Share

Det er fast ejendoms dårlige evne til at fastholde værdi, der er skyld i at salget i dag svigter i boligmarkedet. Det er fornægtelse af virkeligheden – eller virkelighedsflugt at påstå anderledes. Det danske boligmarked er i øvrigt ikke et safe haven – uden for tid og rum – og korrektionen forløber også her. Et simpelt opslag på Boliga viser at det samlede fald siden januar 2007 pr. dd udgør i alt 41.560.158.958 DKR.  Det er realøkonomiens forudsætninger og de makroøkonomiske konsekvenser der giver forskellene, ikke hvilket land boligmarkedet tilfældigvis ligger i.

Generelt kan man sige at myndighedernes reduktion af styringsrenten til et minimum ikke just har gavnet boligmarkedet. Det har muliggjort at gældssætningen har kunnet fortsætte og derved øge den samlede gæld. Men det har ikke hjulpet synderligt på hussalget. For boligmarkedet er ikke blot styret af renter men også psykologi, og forbrugertilliden er her den væsentligste faktor.

I USA er det især den voksende arbejdsløshed, der i dag forklarer boligmarkedets dårlige tilstand. Men det er den massive overinvestering og overbelåning som højkonjunkturens priskarussel satte markedet i, der har forårsaget krisen. Ikke blot i USA men også i resten af verden (også Danmark.)

Continue reading »

Share
Tagged with:  

Syreeta Wright udgiver i 1974 et album på Motown med sangen “Spinning and spinning around” af Stewie Wonder: Oliekrisen er lige brudt ud og verden går ind i et orgie af offentlig gæld og fejlslagne økonomiske politikker, som efterfølges af en langvarig lavkonjunktur med tårnhøje renter, stor arbejdsløshed og en meget lav vækst – om nogen overhovedet. Herefter lagde man dengang Keynes i sin æske. 

Men man låste dengang ikke de keynesianistiske ideer ned samtidigt og smed nøglen væk. I dag florerer de ideer i bedste velgående på højeste plan, som om man intet har lært af historien, og hele den amerikanske Top of Economics synger med på omkvædet: “Spinning and spinning and spinning around”. 

Der er så meget her i verden man kan være bange for. I den økonomiske krise er der især 2 hovedproblemer man har valgt at være bange for: Det ene er krisen i vore hoveder. Den anden er krisen i betalingsmidlerne. 

Den faktiske trussel er imidlertid, at vi står på tærsklen til verdenshistoriens største krak når boblen brister i den Kinesiske økonomi.

Continue reading »

Share