I løbet af de seneste 10 år har den stigende militarisering involveret Danmark i flere krige end de forudgående 150 år. Det er derfor med voksende bekymring, at man igen kan iagttage danske folkevalgte gribe til våben over for fremmede magter.

Ritzaus bureau oplyser at udviklingsminister Søren Pind (V) har afsat 75 millioner kroner i støtte til demokratiudvikling i Nordafrika. Pengene er øremærket til menneskerettighedsorganisationer, politiske partier og uddannelse af frie medier – og kommer fra den såkaldte frihedspulje, som har til målsætning at bekæmpe radikalisering og fremme demokrati i verdens fattigste lande.

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at Danmarks prompte opbakning til en offensiv militær indsats overfor de Libyske magthavere især udmærker sig ved sin handlekraft.

Dømmekraften har ikke ubetinget haft den samme vægt i beslutningen om igen at sende danske tropper i krig fra fremmed grund. Beslutningen om at støtte frihedskampen på kanten af det afrikanske kontinent også økonomisk, synes især at indikere at Folketinget nu forsøger at købe et alibi for deltagelsen i krigen.

Continue reading »

Share

Det danske Folketing må tage navneforandring

On 27. marts 2011, in Politik, Økonomisk politik, by Eyvind Lyberth Nielsen

At Det danske Folketing netop har tiltrådt Europagten – selvom den ingen inkluderende elementer indeholder, og grundlæggende er i modstrid med dansk parlamentarisk praksis – er en udfordring for demokratiet. Folketinget må herefter tage navneforandring. Det kan ikke længere have et navn, der titulerer at det repræsenterer det danske folk.

Demokratiske kræfter i Danmark må samle handsken op fra et parlament, der handler imod befolkningens mandat. Hvór de danske beslutningstagere henter deres dømmekraft og resolution må bero på esoteriske sfærer. Det er ikke i politik, der er groet i det danske folk.

Når det kniber med dømmekraften hos beslutningstagerne, og den parlamentariske lødighed er forvitret, sættes det kommende valg til den lovgivende forsamling i en særlig gunstig situation for at ændre dansk politik.

Kan Konkurrencepagten ikke få gennemført andre ændringer, vil et fornuftens valg, hvor vi igen hævder Den danske Grundlovs bestemmelser på Christiansborg have den fordel, at vi kan skåne befolkningen for flere udenomsparlamentariske beslutninger.

Der er alt for meget udemokrati, uvidenhed, usandhed, ufredsånd, gæld og formynderi i det gamle.

Continue reading »

Share

Der er dem, der helt tvivler på om regeringen faktisk har en selvstændig politik. Somme mener endog at regeringen overhovedet ikke kan tænke langsigtet, endsige gøre noget for at bedre de langsigtede perspektiver for udviklingen i dansk økonomi.

Skulle man allerede i dag begynde at skrive VKO regerings eftermæle, ville det ikke være et glansbillede på liberal og konservativ borgerlig politik, der ristes for eftertiden. Men et trist billede af en regering – der med verdens mindste flertal – har ført 10 års hovsa-politiske krumspring, for at beholde patentet på magten.

Continue reading »

Share

Det er tid til at gøre op med 10 års uansvarlig forsømmelsespolitik

On 26. oktober 2009, in Politik, by Eyvind Lyberth Nielsen

Regeringen står i dag i et politisk vadested – og stenene bliver bare færre og færre - det har aldrig været vanskeligere at navigere politikkerne tørskoet i land. Med et spinkelt flertal på blot et enkelt mandat, isolerer regeringen sig mere og mere fra virkeligheden, som kommer susende tilbage med kraften fra 10 års boomerangpolitik.

Ophævelse af privatlivets fred, brevhemmeligheden, fængslinger designet til formålet – lige tilpas lange nok til lige at holde protesterne væk fra offentlighedens øjne ved klimatopmødet. Man må gerne kaste med mudder i ytringsfrihedens navn og tilsmudse andre menneskers værdisystemer og vise billeder af deres allerhelligste i komiske situationer. Men man må altså ikke kaste skygge over Connie Hedegaards toppolerede møde. Så nu skruer politikerne en “klimabøllepakke” sammen.

Man kan “pakke” tingene så godt ind, at man ikke kan få øje på adressen. Men ligegyldigt hvor mange spejderdrengeknuder, der bindes på snoren, kan den ikke dække over den snigende fascisme: Politiet kan i dag gå lige ind i folks hjem, dog på begrundet mistanke – men de behøver ikke at banke på, endsige have en dommerkendelse - og skulle de få lyst til at læse dine breve og SMS’er kan de ransage dit hjem og tage din mobiltelefon. Nå ja, og man kan heller aldrig vide om politiet lytter med, når man hvisker de forbudte ord – frisk luft, blomster og sunde hjerter – med kæresten … Det er lige til 40 dage i spjældet!

Klimatopmødet og den gabende afgrund imellem politikernes manglende ambitionsniveau og vilje til at opnå de nødvendige resultater, og især de unges forventninger til den indsats den ældre generation yder - som herskende klasse - for at aflevere en balanceret verdensarv til efterkommerne river i øjnene.

Der er vist ikke nogen i dette land, der i dag kan være i tvivl om at hele historien blot er iscenesat for at Connie Hedegaard kan få en  kommisærtjans med et velspækket honorar i EU – de klaapper hinanden på ryggen – for der er ellers ikke så meget at klappe over; men rage til sig – det kan politikerne s’gu godt finde ud af.

Et årti med en forfejlet integrationsindsats, har bragt i forvejen marginaliserede grupper af unge i skærpet opposition, og har banet vejen for konfrontation og konflikt, det er hvad der nu kommer tilbage som en boomerang. På grund af politikernes kortsigtede resultatlinje, er pushermarkedet blot flyttet ud af fristaden og har frit kunnet overtages af banderne, og den kamp foregår ikke uden sværdslag.

Når regeringen – med dansk støtteparti – ikke har andet modsvar end at skrue ned for tolerancen, indskrænke anvendelsesmulighederne for overskuddet, og skrue nye forkromede taskforces sammen – efter samme læst – er indsatsen spildt på forhånd. Slaget om det givtige distributionsled, som i øjeblikket pågår lige for borgernes øjne kan ikke stoppes med hverken skærpet overvågning, øget politiindsats eller opstrammet retspleje. Det vil blot forværre problemet.

Politikerne skulle hellere forsøge at komme i kontakt med deres indre tænkehat. Men det er måske for stor en udfordring for brushovederne i DF og Konservative. Kamphanerne Skaarup og Mikkelsen har nemlig også lugtet blod, og der er ingen tvivl om at det er et politisk felttog som politikerne kaster politiet ud i, og det er ikke første gang…

  • Terrorlovene
  • Nul-tolerancepolitikken
  • Pusherstreet indsatsen
  • Jagtvej 69
  • Visitationszonerne

Resultaterne er udeblevet med slående kraft.

Konfrontationskursen giver nu endelig resultater – men resultaterne slår tilbage. Så man kan såmænd lige så vel fængsle hele banden først som sidst. Med mindre man altså ønsker at trække pinen ud. Al Capone systematikken er effektiv til at fjerne de mest åbenlyse idioter fra banen.

Men det grundlæggende problem står tilbage. Uadresseret: Regeringen har givet kampen om hash- og narkotikamarkedet i voldelig licetation, og fjerner du én bande fra gaden kommer der bare to nye …

Man kan blot krydse fingre og håbe på at Chefpolitiinspektør Per Larsen har nogle tricks i ærmet. Retsplejeloven alene kan ikke løse dette problem. Her skal dialog til. Det store spørgsmål er blot om her i virkeligheden er så meget at tale om. Eller om fokus skal løftes i et større perspektiv?

Den politiske konfrontationspolitik og ekstreme højredrejning, kan man kun ændre ved at vælge nogle andre politikere ind i Folketinget end de paphoveder og pampere, der har mæsket sig i valgflæsket de sidste 10 års tid …

Kommer antiklimaksstopmødet og bandekonflikten ikke til at resultere i andet, kan man da altid håbe på, at det vil kunne rykke flertallet væk under regeringen, og nej, det kan ikke blive værre alligevel, regeringens økonomiske politik fører allerede idag til et finanspolitisk underskud på mellem 50 og 60 milliarder kroner årligt på grund af skattestoppet, så velfærdspolitikken kommer alligevel til at lide rentedøden, og står valget i mellem at føre DF’s “demokrati”-felttog i Afghanistan i al evighed og bygge plejehjem i Bagsværd er det valg nok ikke så svært …

Og med de ord åbnes hermed valget

Share

 

De sidste 10 år har været et liberalismens årti. I Danmark har vi i hele perioden haft en borgerlig regering. Derfor er det paradoksalt at den personlige frihed i samme periode bare er skrumpet og skrumpet.

I denne ”liberalistiske” dekade har den invasive politiker befæstet sit herredømme og taget magten i Danmark…

Bare for at slå det fast på forhånd: 9.11.2001 er i k k e en acceptabel undskyldning:
Hallo!
2. V e r d e n s k r i g tog fem år!

Intet kan intet vel være mere centralt i liberalismen, end spændingsfeltet i mellem frihed og tvang.

Forudsætningen for den personlige frihed er, at der er general tilslutning omkring de sociale regler i et samfund – ligesom der underliggende skal være konsensus omkring: Regler, forudsigelighed, anonymitet, kontrol og effektivitet – dvs. at den imparative magt skal udføres generelt og retfærdigt, og i overensstemmelse med loven…

Når jeg efterfølgende taler om magten er det som et middel – eller medie – til effektiv organisering i forfølgelsen af politiske mål. Magten som systemets ene styringsmedie går hånd i hånd med pengene, der i det økonomiske system fungerer som et styringsmedie, der kan iværksætte handlinger uden efterfølgende diskussion.

Den politiske magt står i modsætning til substantiel vold (som altså er at betragte som den konkrete grundform i udvikling af magten som styringsmedie.) Fordi magten er generel, vil borgerne normalt acceptere den rationelle styring det politiske system udøver gennem statsapparat og myndigheder.

Skattevæsnet behøver derfor ikke at forklare hver enkelt borger, at skattelovgivning og skatteindbetalingspligten også gælder netop for ham, og man behøver normalt heller ikke behøver at ty til direkte voldsanvendelse eller fængslinger for at få skatteprovenuet dækket ind. (Ja, måske lige bortset fra ekstreme voldsbaserede miljøer, som kun forstår dansk, når det er talt ud af en knyttet næve…)

Det politiske systems magt opfattes derfor som legitim, fordi magten jo – snedigt nok – er konstrueret som folkets egen magt til at styre sig selv – eftersom de folkevalgte selv vedtager lovene – som formidles videre gennem parlament og det demokratiske system.

Når systemerne – og deres penge og magtmedier – opnår legitimitet – er det ikke fordi penge og magt i sig selv giver nogen mening – men fordi systemerne normalt bibringer os væsentlige eksistentielle frihedsgrader. Men magten er dynamisk, dvs. at den til stadighed må udøves, ligesom den er normdrivende og kan sætte synspunkter igennem på trods af modstand, ved disciplinering af individer og regulering af befolkningen…

Den invasive politikers magtudredning:
• Kontrollen med voldsmidlerne
• Bureaukratiets systemstyring af samfundet
• Kontrollen med politiets revselsesret
• Retten til at tvinge politikker igennem med militær styrke

Resultatet er:
• Frihedstab
• Social disintegration
• Erodering af den personlige frihed

Vi forstår en voldshandling, når vi ved hvad der gør den acceptabel – dvs. at der knytter sig et gyldighedskrav til det systemiske overgreb på den personlige integritet.

Tydeligst træder dette vel frem i terrorlovene hvor privatsfæren er totalt blotlagt. Den dømmende magt er ikke længere en ressource for retfærdighed – men et produkt heraf – og derfor ikke nødvendigvis retfærdig. Den cirkulære jura, hvor folk dømmes på hensigter og ikke handlinger er helt uden for rum og tid …

Integrationslovene er et andet eksempel på den forskydning som den invasive politiker har gennemført.

Tilslutningen til angrebskrige på fremmede territorier – og pålægning af styreformsændringer- i fremmede lande – er et andet eksempel på den horrible magtfordrejning, der er sket i folkestyret i de senere år, hvor den lovgivende forsamling har kidnappet statens magt i forfølgelsen af politiske mål.

Staten er blevet til en instans, som har tiltaget sig monopol på voldsanvendelse ikke alene i vort eget land, men også på fremmede territorier, og det er ikke i orden…

I Danmark er vi traditionelt set stolte af folkestyret og demokratiet, og viser det gerne frem flere gange dagligt til hvem, der måtte ønske at opleve det på nærmeste hold. Kustoder og betjente viser det frem på flere sprog, og ikke uden et vist lune. Jo, fra Christiansborg udløber f o l k e t s styre …

I glasmontrer ligger de konstitutionelle dokumenter på lit de parade. Friser- raden rundt – illustrerer desuden de elementære styrker og svagheder, som også præger det parlamentariske arbejde i dag, og hist og pist hænger gamle kæmper fra den glorværdige præhistoriske fortid til beskuelse i olie på kanvas.

Man fornemmer den nærhed folkestyret er tiltænkt, når man fra balkonen i folketingssalen kan skue ud over de 179 taburetter fra tilhørerpladserne, der står side om side med regentens. Der er ikke et øje tørt – og med et IP kamera i hvert hjørne af salen, kan det ganske land følge hvert et ord. Dette forum er tilegnet folket til at styre landet. Det er her politikerne tiltager sig kontrol over dit liv.

Men hvem er det så der fylder salen?

Det er en bande 2. generations autokratiske systemejere – født ind i magtens smørhul – åleglatte populister – der slår plat på grundlovens hensigter om et folkestyre bestående af gode danske folk, som samvittighedsfuldt laver de love, som fører til landets bedste.

Ingen sag er åbenbart for stor – eller for lille – til at syde i magtens smørhul: Hverken langvarige krige på fremmede territorier, små pigers hovedbeklædning eller endog selve  p l a n e t e n s  velbefindende. Den invasive politiker er født, og er kommet for at blive…

Velfærdstaten stod færdig i forrige århundrede, og staten kan derfor i dag garantere danskerne imod alle ydre farer, så nu vil politikerne redde os fra os selv. Politikernes filosofi går i al sin enkelthed ud på at købe dit liv…

Velfærdsstatens koncept fra vugge til grav har aldrig stået stærkere end under de sidste ti års borgerlig regeringsmagt. Selv familieskabet er faldet – alle tilhører reelt staten og er helt i politikernes vold – allerede fra blealderen gøres børnene til genstand for omvendt korruption, fordi ingen kan passe børnene, når de gamle er stuvet passende af vejen på andre institutioner, fordi vi, i den produktive parentes imellem 25 og 65, stiltiende solgt vore ældre for en pose sølvpenge…

Den nyeste invasion, der ligger på politikernes tegnebræt er ideen om enhedsskolen – børnene skal aldrig opleve friheden til at vælge, men tilbringe hele deres dagligdag i institutioner, fra vuggestue til kandidatgrad…

Politikerne har købt din stiltiende accept af patentet på magten med en dekades kontraktpolitikker.

Ægteskabet imellem magten og pengene som styringsmedie har aldrig stået stærkere, og korruptionen vil ingen ende tag. Ja, vi kalder det godt nok børnecheck, ældrecheck og bankpakker, stimuleringspakker og vækstpakker, og i ly af en lind strøm af penge, s i v e r politikerne ind og overtager dit liv og helbred og din familie, dit arbejde, din fritid og din bank og til sidst også din fred og din ro…

Den invasive politiker sidder i et spind af love og forordninger og har mistet sin fokelighed. Samtidig tror han, at demokratiet har nået udviklingens højeste stade – og i ly af dette herredømme kidnapper de professionelle politikere statens magt – og det er ikke så godt for hverken folkestyret, Danmark eller dig …

Giv os  f o l k e s t y r e t  tilbage!

Share
Tagged with: