Det er tid til at fryse renten på boliglån

On 24. marts 2012, in Makroøkonomi, Nationaløkonomi, Politik, by Eyvind Lyberth Nielsen

Udbud- og efterspørgselssituationen på lånemarkedet gør, at det måske netop nu er optimalt at fryse renten på boliglån. Det bedste tidspunkt er lige før renten begynder at stige. Det er nemlig ikke kun udbud og efterspørgsel på kreditter, der påvirker renteniveauet, men også pengepolitiske forhold.

I den forgangne uge har man skoset Nationalbankdirektøren for at udtale sig om værdien af det danske boligmarked. Men hvorfor skulle Nationalbankdirektøren være den eneste der ikke må have en mening om Boligmarkedet? Han er et af de mennesker, som faktisk ved noget om penge i dette land.

Det er værd at notere sig at Nationalbankdirektøren udtaler sig om økonomiske forhold uden for det pengepolitiske felt, og jeg tror ikke at Nils Bernstein udtaler noget uden at have en dagsorden.

Bevares, det er altid interessant at se reaktionerne fra ordførere fra de store kreditanstalter, når Bernstein kalder en spade for en spade og taler direkte om realøkonomien. Jeg tror bare ikke at nogen af de herrer topøkonomer har forstået dybden i denne krise – eller ihvertfald rutter de ikke med sandheden i deres “analyser”. Jeg vil mene at Nils Bernstein måske oven i købet er lige optimistisk nok – men 3½ eller 3-5 år før vi ser en bund i markedet er ikke den store divergens.

Det er et faktum at man ikke kan sælge noget for mere end hvad andre vil betale, derfor er prissætningen på fast ejendom også inde i et i et limbo som ingen kan sige hvor langt ned rækker…

Nils Bernstein har derfor højst sandsynligt ret, når han hævder at boligpriserne er elastiske og synker under “realværdien” i en negativ boble (der kan briste). Det er ikke nogen nyhed.

Det kan enhver konstatere ved selvsyn bare ved at kaste et blik ud til siden af vejen, og tjekke priser på internettet. Boligpriserne er den nøglefaktor i realøkonomien, der har størst indflydelse på væksten – det er et forhold som bolig- og ejendomsprisboblerne, og udviklingen i realkøkonomien kun kan bekræfte.

Continue reading »

Share

Landets Første kan bare ikke vente på at blive de sidste…

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister i Danmark, snakker nu igen fandens oldemor et øre af, for at afskaffe sit lands valuta og denominere i euro, og Danmarks Nationalbank lægger desuden institution til phd. afhandling om samme emne. 

At Nationalbankdirektøren kun kan tilslutte sig sin ministers synspunkt kan derfor ikke overraske nogen. Pengepolitik fylder vel også en hel del i hans jobbeskrivelse, det var dog nemmere om den slags tidsrøvende beskæftigelser udførtes i Den Europæiske Centralbank. Hvad gør en driftig mand?

Hvad driver desuden en minister til at ønske at hans land stiller op ved betalerbordet, øjeblikke før regningen falder for uforsigtig og utilstrækkelig pengepolitik?

Man kan næsten ikke bliver mere utidig.

Vi har bemærket at Nils Bernsteins store interesse ligger i at komme snage i pengeinstitutternes bøger.

Men, nej, og atter nej - det bliver hverken eller! – Vi vil ikke af med kronen, og Nationalbankdirektøren kan godt skyde en hvid pind efter finanstilsynets kasket!

Continue reading »

Share

Med al respekt for Nationalbankens dygtige direktion, vil jeg alligevel udpege nogle vigtige målområder i økonomien, som ikke bare er vigtigere end at regne på holdbarheden i bankforretningernes strategier, men også kun varetages af denne institution.

Nationalbankdirektøren skal hellere koncentrere sig om at passe sit arbejde. En centralbanks rolle er ikke hverken at stimulere, bremse eller “tage vare” på økonomien. Den slags har vi så alt rigeligt af i forvejen.

En af de virkelig negative jokere, som følger af tidens ekspansive pengepolitik er bankernes stigende passivitet. Markedet for kortfristet usikret likviditet er enten meget lille eller i fare for direkte at forsvinde i kølvandet på de store tab på uigennemsigtig udlånsvirksomhed.

Det er derfor afgørende for tilliden til vort pengevæsen, at der er en klar grænse - og rollefordeling - i mellem centralbanker, pengeinstitutter, markedet og tilsynsmyndigheder.

Continue reading »

Share

G-20 landene har med de ekspansive finanspolitikker bevæget sig ud i en situation hvor meget store budgetnedskæringer er nødvendige, og det fremstår nu tydeligt at de hovedløse feberredninger i finanskrisen har fremtvunget en langt værre situation.

De ekspansive pengepolitikker og den eksplosive stigning i statsgælden tvinger sandsynligvis flere markante ændringer igennem i det politiske system. Magten er allerede tippet i Storbritannien og den nye regering varsler nu astronomiske offentlige budgetnedskæringer.

Den situation som i øjeblikket udspiller sig i britisk økonomi har et tydeligt fortilfælde i USA i 1937, da de amerikanske myndigheder besluttede at stramme budgettet op, samtidig med at skatterne øgedes og renten forhøjedes. Dengang virkede det som en knude på likviditetsstrømmen.

Det vil det også gøre i dag. Der kommer ikke meget likviditet ud i de britiske marked på de betingelser. Hvis der ikke var deflation før, kan det med sikkerhed fastslås at britisk økonomi nu må imødese en dramatisk recession.

Continue reading »

Share
Tagged with:  

Nils Bernstein – som ellers er min helt – er ude på det dybe vand med argumentationen for Euro…

Den svage danske vækst skyldes ikke at Danmark ikke har demomineret til Euro; men skyldes den horrible kreditkultur, som følger af den pengepolitiske, finanspolitiske og uøkonomiske ambitionsløshed, der har præget de sidste ti år!

Den sænkede styrerente vil forøge effekten af pengeomløbet og det ville – under de rette omstændigheder – kunne øge bruttonationalproduktets størrelse…

Men – hallo! – det er vanskeligt at argumentere fornuftigt for at sænke styrerenten yderligere når deflationen allerede er indtruffet!

Continue reading »

Share
Tagged with: