Her, på nippet til Finanskrisen (replay), er der grund til at rejse en advarende finger mod at binde flere statsmidler op på at styrke den ansvarlige kapital yderligere, for at modvirke at den finansielle stabilitet svækkes yderligere, når – eller hvis – euroen styrter til jorden.

I udgangspunktet står dansk økonomi stærkt med egen valuta, en klippestabil økonomi og en af Europas laveste offentlige gældsætninger. Det kommende sammenbrud i Europas bankvæsen vil uddybe forskellen i mellem de europæiske nationers grundlæggende økonomiske muligheder for at styrke den finansielle stabilitet, og dér er dansk økonomis akilleshæl den tårnhøje private gældssætning.

Men danskernes kreditappetit er også ligefrem et guldæg, når renten igen stiger.

Regningen for nullernes ubesindige udlånspolitik vil her på kanten af krisens anden omgang blive sendt til både kreditorer og aktionærer – og kommer til at udradere ejerskabet til en stor del af de finansielle strukturer, der ligger uden for den centrale kerne -  her i anden omgang, vil det nemlig trække tæppet væk under de svagest funderede kreditanstalter.

Ikke kun som følge af at likviditetskrisen kommer tilbage for fuld kraft og dræner bankerne for likviditet. Men også fordi, at den resulterende likvitetsklemme vil forstærke effekten af de øgede kapitalkrav i Basel III, som er designet til at beskytte Corporate Core Business snarere end nationaløkonomierne.

Basel III vil nemlig i forvejen forstærke dæmpningen i realvæksten i den recession vi allerede træder i i dag, fordi de nye skærpede regler kræver større kapital og prisen vil ryge på kunderne, der igen vil dæmpe væksten (og det vil igen reducere multiplikatoreffekten).

I realiteten er Basel III nemlig medcyklisk, og vil i årene der kommer tynge verdensøkonomien med tilsvarende kraft som den forrige Basel akkord forstærkede opsvinget (for lånte midler).

Kvantitative lettelser og en rentesats under realrenten udhuler forretningsgrundlaget for pengeinstitutterne. I en globaliseret økonomi er pengevæsenet underlagt monetære faktorer, der er markedsdannende. Lovgivningen skal regulere disse exogene påvirkninger.

Ikke forstærke dem.

Forudsætningerne for finanskrisen er i høj grad skabt fordi lovgivningen halter bagefter og er møntet på historiske forhold, og bankerne skal drive forretning i et fremadrettet perspektiv.

Når man udstikker rammerne for et bankvæsen, er kunsten at afveje finansiel kvalitet og kvantitet, uden at sætte hverken risikostyring eller fortsat finansiering af vækst over styr. Men efterhånden som Basel III skrider frem bliver det dyrere for bankerne at øge kapitalen.

Regelsættet er skruet sammen, så risikoen for at den finansielle stabilitet igen kan skride mindskes. Men for bankerne, kommer det højere kapitalkrav fremover til at vanskeliggøre en indtjeningsvækst på engagementsomfanget alene.

Vi kan derfor ikke bare forvente at rentemarginalen støt vil øges, Basel III kommer også virke som en effektiv vækstbremse.

Lovgivningen er et præmis – hvad enten man kan lide den eller ej – og Lov nr. 453 om Finansiel virksomhed er en regulær konjunkturmotor. I opkonjunkturen så vi hvorledes utilstrækkelige lovgivninger ikke bare forstærkede realøkonomien ved at bidrage til medcyklisk adfærd. Men også bidrog til at forværre situationen i konjunkturvendingen ved at skabe forudsætningerne for likviditetskrisen.

Både på grund af at den systemisk destabiliserer den finansielle stabilitet fordi reglerne pr. automatik giver usikkerhed omkring bankernes solvens på grund af ændringerne for hvordan tab konstateres og regnskabsteknisk bogføres. Men også fordi det lovmæssige grundlag for udviklingen i forretningsområderne ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en stabil udvikling på grund af den stærke internationalisering i forretningsomfanget.

Risikovurderingsmodellerne er alt for ressourcekrævende for Finanstilsynet at anvende (se f.eks. bare på den lange behandling af Amagerbanken). Samtidig virker de nye regnskabsregler som en decideret destabiliserende faktor, fordi de giver en større usikkerhed om boniteten i udlånsmassen (da de først optræder på regnskaberne ved afslutning) i forhold til tidligere, hvor klare regler medførte at risikoen tydeligt og direkte kunne udlæses af regnskaber under strakshensættelser til tab.

Dette forhold er den direkte årsag til at både kreditklemmen kom til at florere så kraftigt, og er også skyld i den underliggende større finansielle instabilitet, der kom til at medføre at Finanstilsynet og Økonomiministeriet hævede solvenskravet – både jvf. Lov om Finansiel Virksomhed, på usikkerheden om boniteten på udlånsdiversificeringen – men også de øgede solvenskrav, som følger af den forværring af økonomien som Bankpakke II medførte.

I et tilbageskuende view viser den forudgående 10 års periode op til kreditklemmen udvikles at bankernes boligudlån voksede med en faktor 5. Men over den samme periode er tilbageløbet (omsætningshastigheden) reduceret, både som følge af den faldende rente; men også fordi løbetiderne er blevet længere. (Vi skal desuden være opmærksomme på at andre udlånsengagementer end boligudlån til husholdninger faldt tilsvarende over perioden.)

  • Puljen af boligudlånsengagementer i bankerne er steget, mens andre er faldet
  • Renten er holdt nede så realrenten i realiteten er negativ
  • Løbetiden er forlænget

I puljen af afdragsfrie lån ligger også en kilde til væsentlig reduktion i tilbageløbet. Dertil kan lægges at man må forvente at tabene i den nuværende tidsserie forventeligt vil blive større på grund af de særlige likviditetsrisici, der rummes af puljen af engagementer med afdragsfrihed, da mere lempelige vilkår – som under tidligere boligkriser – dårligt kan arrangeres.

Den aftagende returpengestrøm vil på sigt igen sætte interbankmarkedet i et stall, da udviklingen i engagementernes struktur medfører at afdragsdelen er trukket ud over en længere løbetid, og samlet set betyder det at det bremsede tilbageløb til bankerne helt af sig selv vil forringe bankernes evne til at opretholde et urealistisk aktivitetsniveau. 4/5 af udlånsmassen – i dag og fremover – returner pengene til kredsløbet langsommere.

Da bankernes øvrige engagementer er fladet ud (fordi man i væsentligt omfang i husholdningerne i perioden har benyttet boligen som kassekredit) er tilbageløbet også her indskrænket kritisk, ikke mindst fordi renten også her har været trukket under den naturlige rentesats.

Det betyder at banksystemets multiplikationsfaktor faktisk allerede i dag er væsentligt forringet, og det betyder også at likviditetskrisen blev forstærket af den ringere bonitet i udlånsmassen.

Man kan således sige at bankernes mulighed for at påvirke pengestrømmene positivt (vækst i pengemængden) jævnt er faldet i den ekspansive periode, hvor multiplikatoreffekten af likviditetsstrømmen i udlånsmassen er aftaget.

Boligpriserne er den nøglefaktor i realøkonomien, der har størst indflydelse på væksten – det er et forhold som bolig- og ejendomsprisboblerne og den igangværende udvikling på boligmarkedet kun kan bekræfte. Korrelation i mellem boligpriserne og konjunkturcyklen, viser at ændringerne i boligpriserne generelt ligger forud for udviklingen i den reale økonomi under hele konjunkturbevægelsen, netop fordi boligpriserne er dannet på forventninger. Denne dynamik virker tendensforstærkende på prisniveauet, og vil også drive prisniveauet både højere op i opkonjunktur og alt for lavt i nedkonjunktur.

Der er i øjeblikket over 80.000 boliger for meget på markedet i Danmark. Recessionen vil minimum vare de næste 3 år – med risioko for en egentlig depression, når (eller hvis) valutaerne kollapser – men om tre år vil der stadig være mindst 40-50.000 boliger i overskud på det danske boligmarked. (Vi kan også i samme periode forvente en lokal bund i konjunkturene, hvor renterne vil være lavest.)

Boligpriserne er derfor ikke i nærheden af et bundniveau. Da der hvert år kommer ca. 10-15.000 nye boligsøgende på markedet. I samme periode er der – på nuværende tidspunkt - med boligforliget i efteråret 2010 givet tilsagn om etablering af ca. 16.000 nye almennyttige boliger. Det kan derfor godtgøres, at det vil tage mindst 4-5 år før boligboblen er ovre, (og så tager vi ikke engang højde for risikoen for at det kommende sammenbrud i valutaerne vil slå bunden ud af boligmarkedet.) 

Bankernes fortsatte evne til at skabe værdi i et dalende boligmarked vil - derfor også i de kommende 10 år – blive udfordret af at kunderne fortsat vil styrke krisebufferen og nedbringe gælden – herved rammes pengeinstitutterne jo på 80 % af deres forretning.

I første omgang bliver det et kapløb i strid modvind, fordi realværdien af restgælden vil stige efterhånden som afdragene øges, men den stærke påholdenhed hos kunderne og opbremsningen i investeringer og forbrug vil med tiden øge indlånsmassen, fordi de stigende renter vil øge ønsket om at afdrage på gæld.

Pengeinstitutterne står derfor overfor en monumental udfordring. Konkurrencesituationen i den finansielle sektor vil i det kommende credit chrunch vil udslette en stor del af den udbudsstruktur som vi har haft igennem højkonjunkturen.

Der ville i et uforandret scenarium her ske alvorlige effektivitetsforbedringer (filiallukninger og produktivitetsforbedringer) og denne omstilling af produktionsapparatet strømliner så de resterende pengeinstitutter, og omlægninger af kapitalstrukturerne vil frigøre likviditet til fornyet ekspansion når konjunkturerne vender. Men i denne konjunkturvending vil effekten af Basel III på pengeinstitutterne vil virke som en møllesten om halsen, mens de kæmper for at holde sig ovenvande pga. Basel II og Bankpakke II.

Bankerne, som i forvejen må slås med tårnhøj gearing, forventes nu at fortsætte processen med ikke bare at mindske gearingen, øge både den primære kapitalgrad og den ansvarlige kapital, lægge et par procent til side til uforudsete kapitaltræk og et par procent ekstra oveni, bare som en udglattende konjunkturbuffer.

(Der skal jo også være lidt på bogen at låne ud af.)

Jeg vurderer at afdragsfriheden vil ryge som noget at det første. Både på grund af de langsigtede forøgede likviditetsrisici og den uhensigtsmæssige negative effekt på bankmultiplikatoren.

Løbetiden vil falde - ligesom at rentemarginalen vil indsnævres - og rentenivauet vil være også være stigende (ikke bare på grund af at bankerne vil have højere finansierieringsomkostninger, men også på grund af at kursuro og konkurrence på obligationsmarkedet trække renteniveauet op generelt.)

Sandsynligvis vil vi også se både tilbagekomsten af private pantebreve på boligmarkedet som en følge af Basel III, ligesom at både krav om øget egenfinansiering og lavere belåningsgrad fremover også vil udfordre privatøkonomierne yderligere.

Det er indlysende at de skærpede kapitalkrav vil påvirke realvæksten, men det står også klart at det bliver dyrere at være bank, dyrere at være kunde, ligesom at den i forvejen svækkede bankmultiplikator vil gå væsentligt ned i omdrejninger.

Risikovurderingen bør desuden være baseret på et sikkerhedsprincip, hvor en signifikant risiko for tab kan aflæses direkte på strakshensættelseskontoen for tab - (så finanstilsynet kan bruge tiden på at kontrollere solvensgraden og ikke vurdere på de matematiske metoders anvendelse)  – og det er også et lovgivningsmæssigt præmis.

Langtidsvirkningerne af at konvertere hybrid kernekapital til ansvarlig kapital, forringer kapitalstrukturerne da staten ikke har interesse i at optimere forretningsøkonomien, men derimod skal friholde samfundsøkonomien – og det er ikke bare et lovgivningsmæssigt præmis - det er også i modstrid med hele ideen med at have en ansvarlig kapitalbase.

I en verden hvor nogle få tusinde globale beslutningstagere kontrollerer 60 procent af alle værdistrømme, er en lind strøm af danske bankpakker heller ikke befordrene for den finansielle stabilitet. Derfor ser vi da også i dag at stærke internationale kræfter arbejder på at overtage kontrollen med landets største bank.

I et symmetrisk marked ville forventningerne i markedet igen øges omkring 2017-18 på grund af velstandseffekten. Væksten ville her være selvforstærkende således at virksomheder øger afsætning til forbrugerne (og også foretager større investeringer her.) Den større efterspørgsel på kapital ville afstedkomme rentestigninger. Rentestigninger som fører igen til afdæmpning af den økonomiske udvikling. (Hvilket også bekræftes tilsvarende af  perioden 2006-2008.)

Men det kommer ikke til at ske så tidligt denne gang, da vi i årene der kommer kan forvente at skulle igennem en depressionens ørkenvandring når valutaerne springer i brand, og verden vender tilbage til de gamle dyder med handelskrig og toldmurene igen rejser sig i verden, når både Amerika og Europa må give fortabt overfor den galopperende gæld.

Her i landet skal vi højst sandsynligt først igennem et finansielt blodbad, hvor staten formentlig desværre vil have blikket stift rettet mod den den finansielle stabilitet, og derfor kommer til at tygge drøv på de mange røde banker, medens globale kræfter overtager kontrollen med cash-flowet i dansk bankvæsen.

Det er de finansielle belutningstagere, der har skabt både Basel II og III, som driver verdensøkonomien på randen af sammenbrud. Men i den sidste halve snes år har de også øget kontrollen med og koncentreret ejerskabet over de økonomiske kræfter så bankvæsenet i høj grad er blevet en global business.

Men igen, hvem tænker på rentabilitet og økonomisk bæredygtighed her i landet?

Den øgede rentabilitet i den finansielle sektor vil flyde ud i den globale økonomi, og regningen for flere generationer af bankpakker vil løbe på danskernes skattebillet.

Det er i alt fald ikke kløgtig politik.

Share

29 Responses to “Dansk bankvæsen likvideres i tilfælde af et systemisk sammenbrud i de internationale finansielle strukturer”

  1. Erik siger:

    sledding@animosity.feigning” rel=”nofollow”>.…

    thanks!…

  2. earl siger:

    cameras@offenders.scrambled” rel=”nofollow”>.…

    good!!…

  3. Don siger:

    copeland@candlestick.tailins” rel=”nofollow”>.…

    благодарен!!…

  4. ken siger:

    loading@proud.searchlight” rel=”nofollow”>.…

    good info….

  5. Martin siger:

    murrays@inferno.janitsch” rel=”nofollow”>.…

    сэнкс за инфу!!…

  6. Christopher siger:

    plagued@streamside.waited” rel=”nofollow”>.…

    спасибо….

  7. Bill siger:

    taboos@comend.dialect” rel=”nofollow”>.…

    спасибо за инфу!!…

  8. bill siger:

    fleets@pretending.shoreline” rel=”nofollow”>.…

    ñýíêñ çà èíôó….

  9. harvey siger:

    crept@swivel.langsdorf” rel=”nofollow”>.…

    good info….

  10. Angel siger:

    sant@knecht.bunched” rel=”nofollow”>.…

    thanks for information!…

  11. Dave siger:

    got@romano.photochemical” rel=”nofollow”>.…

    áëàãîäàðñòâóþ!!…

  12. Cody siger:

    stansbery@markings.colossus” rel=”nofollow”>.…

    tnx for info!!…

  13. Nick siger:

    institute@war.abide” rel=”nofollow”>.…

    good….

  14. Derrick siger:

    whynt@torpor.auto” rel=”nofollow”>.…

    thank you….

  15. Ken siger:

    zeus@parisology.redundancy” rel=”nofollow”>.…

    ñïñ….

  16. Shannon siger:

    whigs@cusp.mustache” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî!!…

  17. craig siger:

    jesse@soundness.sealing” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî çà èíôó!…

  18. clyde siger:

    dairy@instituting.intermittent” rel=”nofollow”>.…

    ñïñ!…

  19. adam siger:

    pondering@andrus.islam” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî çà èíôó….

  20. carl siger:

    troup@lineages.injunction” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî!!…

  21. Tom siger:

    imperceptible@madaripur.individualized” rel=”nofollow”>.…

    áëàãîäàðþ….

  22. Gilbert siger:

    undertook@unachievable.toonker” rel=”nofollow”>.…

    áëàãîäàðþ!!…

  23. Carlos siger:

    tjawn@tractor.cushions” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî çà èíôó!…

  24. angelo siger:

    canyon@fearsome.despoilers” rel=”nofollow”>.…

    ñïàñèáî!!…

  25. everett siger:

    hostilities@descent.oppression” rel=”nofollow”>.…

    thanks….

  26. Cecil siger:

    nucleoli@reputed.fixations” rel=”nofollow”>.…

    thanks for information!!…

  27. Douglas siger:

    bottle@herter.vanguard” rel=”nofollow”>.…

    ñïñ!…

  28. charlie siger:

    grassfire@rivers.hearse” rel=”nofollow”>.…

    ñïñ çà èíôó….

  29. Antonio siger:

    baron@macneff.conductor” rel=”nofollow”>.…

    ñïñ….